Kvinde vandt 1 million i Lotto: “Det boblede i hovedet, og så begyndte jeg at tude!”
En sjællandsk kvinde har vundet 1.000.000 kroner i Lotto, så nu er der råd til luksus (og en nyanlagt have).

En kvinde fra Sjælland kan se frem til at få forbedret udsigten fra stuevinduet ganske betragteligt. Hun har nemlig vundet en million kroner i Lotto, og pengene skal – blandt andet – gå til at få styr på haven, som efter en større renovation af huset har været voldsomt forsømt.
”Man får altid kringlet og finansieret selve huset, men alt det udenom, det skal der jo også sættes penge af til,” siger kvinden, som i tankerne allerede er begyndt at sætte buske og rulle græs ud.
”Vi har en stor grund, og der mangler stadig træer, buske, blomster, terrasse, fliser…. Det skulle vi jo have ordnet alligevel, men nu når vi har vundet en million, så kan vi få nogen til at hjælpe os med det,” siger hun – og afviser så, at hun kommer til at sidde og slappe af, mens anlægsgartneren laver det hele.
”Nej, jeg skal selv på knæ og have jord under neglene. Det er en helt naturlig del af det for mig; det kan jeg og min mand ikke undvære. Vi er vant til at være ude,” siger hun.
Og så griner hun højt: Hun kan stadig ikke helt forstå, at det er hende, der har vundet den store gevinst.
”I kiosken ville de ikke udbetale pengene, fordi gevinsten var på over 5.000 kroner. Jeg så godt, at der på en skærm stod, at der var vundet en million i kiosken: Jeg troede ikke på det, men det gav da alligevel gåsehud! Og da vi så kom hjem og fik tjekket på computeren og så, at der stod en million…” siger kvinden og holder en pause…
”Så begyndte det at boble i hovedet med en lykkefølelse og en lettelse… og så begyndte jeg at tude. Jeg kunne slet ikke forstå, at det var rigtigt,” fortæller hun.
Udover træer, græs, buske og anlægsgartner, så skal pengene også gå til børnene, til lidt ekstra rejser og ellers til lidt ekstra luksus i hverdagen.
”Vi skal vel også have lidt ekstra til huset. Og når jeg så står i en butik, så kan det da godt være, at jeg måske ikke hver gang behøver at købe den billigste udgave,” siger hun.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer - og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
750.000.000 i puljen i aften: Lotto Lars krydser fingre for, at en dansker vinder9.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil sidder Lotto Lars klar til at ringe ud, hvis vinderen af den helt store pulje er dansk. Han ringede til danmarkshistoriens største vinder og håber, at det bliver en dansker igen i aften.
Fra københavneren til jyden: Danske Spils påskemillioner fejres vidt forskelligt8.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils nye påsketradition, Det Store Påske Lotto, sendte for nyligt 25 gevinster på 1.000.000 kroner ud over hele landet. Der er forskel på, hvordan man modtager gode nyheder i de forskellige landsdele.
Dansker vinder gigantisk andenpræmie på 38,4 millioner kroner – her er kuponen købt7.5.2025 09:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aftens Eurojackpot trækning gav gigant-pote for en dansker, der kan sætte 38,4 mio. skattefri kroner ind på kontoen. Den vindende kupon er købt på en OK-tank i en lille by vest for Odense, oplyser Danske Spil.
Danske Spil sætter odds på ny pave: ”Danskerne vakler mellem to favoritter”7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem skal være den næste pave? Ingen ved det, men de danskere, der gætter med hos Danske Spil, har givet deres bud på, hvem der bliver den udvalgte. I dag sætter kardinalerne sig sammen bag lås og slå for at blive enige, inden den traditionsrige, hvide røg kan stige.
For første gang i år er der vanvittige 750 millioner kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje6.5.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden 2024, at puljen har været så stor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum